23948sdkhjf

Blue City afløser Blockbuster

Kæden Blue City afløser Blockbuster-butikkerne rundt om i landet og satser som noget nyt på køb og salg af brugte film og elektronik.
Søren Heilman har solgt Blockbuster-brandet til TDC og står nu i spidsen for den nye kæde Blue City, der tæller 12 butikker på landsplan. Kæden satser på køb og salg af brugt elektronik og film, skriver Vejle Amts Folkeblad.

Tidligere talte Blockbuster-kæden 40 butikker – nu har man lukket 28 og fortsætter således med 12 butikker under navnet Blue City og det nye koncept.

Blue City i Vejle fungerer som testbutik.

-Vores nye koncept med køb og salg af brugt elektronik er blevet testet i butikken her i Vejle, og det harværet en stor succes. Vi vil ride videre på den grønne bølge med at opkøbe brugte smartphones , tablets, spilkonsoller og bærbare pc'ere og sælge dem videre. Fordelen ved at købe hos os i forhold til at handle med private via Den Blå Avis er, at du får to års reklamationsret på de brugte produkter her.
Det kan vi give, fordi vi bruger 20 minutter på at tjekke og rense de produkter, vi køber.
Er der noget galt med dem, kan vi trække på vores værksted, og så er det en fordel, at du kan sidde hjemme foran computeren og se, hvad du kan få for dine brugte produkter, fortæller butikschef Jonas Bak Poulsen, en af de otte fuld og deltidsansatte i Blue City, Vejle.

Og konceptet ser ud til at fungere. I hvert tilfælde kan butikschefen ikke fremvise alverden med brugt elektronik, da man sælger varerne hurtigere end man får dem ind.

At butikken er en tidligere Blockbuster bærer lokalerne også præg af – man har netop modtaget en stor del af udlejningsfilm fra de 28 lukkede Blockbuster-butikker og derfor har butikken pt. 30.000 film på lager.

Originalartikel. http://vafo.dk/article/20140806/ARTIKLER/140809715
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11