Rambuktyveri i Humac i Bryggen
Natten til torsdag blev politiet alarmeret om et rambuktyveri midt i butikscentret Bryggen i Vejle. Tyvene stjal en del Apple-produkter.
En stjålet bil var kørt gennem stålgitteret til Humac, som ligger i den indre ring i stueetagen i Bryggen. Tyvene stjal en række Apple-produkter. Politiet ved endnu ikke hvor meget der er stjålet for.
- Tyvene har været meget målrettede, siger vagtchef Svend Pedersen til TV SYD.
Alarmen i Bryggen blev udløst kl. 01.49. Kort tid efter var politiet på stedet, men tyvene var væk.
Originalartikel: http://www.tvsyd.dk/artikel/248020:Rambuktyveri-inde-midt-i-butikscenter-i-Vejle