Unik løsning øger kundernes mulighed for at købe lokale fødevarer
Fødevareentreprenørvirksomheden GO'local har fået til opgave at fylde Føtex-butikkerne landet over med lokale fødevarer.
- Vi ved jo, at kunderne gerne vil købe varer fra lokalområdet. Det kan vi se på salget, hvor for eksempel lokale bryghuse og fødevareproducenter sælger markant bedre i deres lokalområder. Desuden peger vores egne kundeundersøgelser på, at kunderne gerne vil købe lokalt, lyder det fra Føtex' sortimentschef Jan Møller.
Føtex Food-butikken vil teste konceptet i sensommeren, men målet er, at samtlige 88 Føtex-butikker i Danmark skal forhandle lokale varer.