23948sdkhjf

Merci kåret som Din Modebutik 2014 i Jylland

Alt for damerne har netop fundet vinderen af Din Modebutik 2014 i Jylland – det blev butikken Merci i Give, der løb med prisen foran butikker i Kolding og Herning.
Med langt de fleste stemmer løb modebutikken Merci med sejren i konkurrencen Din Modebutik 2014 i Jylland. Med i opløbet var også Frk. Himmelblå i Kolding og CaZoo i Herning, skriver Alt for damerne på sit website.

Gevinsten skal bruges på webshop
Med prisen og æren følger en check på 25.000 kr. som skal anvendes til fordel for kunderne, og Mercis ejer Marianne har allerede besluttet, hvad Mercis kunder får ud af præmien.

- De 25.000 skal bruges til etablering at web-shop. Vi har indtil nu haft samarbejde med salg via nettet via Miinto, men har hele tiden haft lysten til vores egen web-shop. Vi vil også bruge nogle af pengene til mere intensiv markedsføring via Google etc. Kunderne skal jo også mærke det, uden dem havde vi jo ikke fået denne fornemme titel. Så ugen efter nomineringen vil vi have en stor annonce i uge posten og køre med 25 % på alt i butikken. Der vil også være lidt godt til ganen i form af flødeboller fra Summerbird. Det skal da fejres, fortæller hun til Alt for damerne.

Nomineret af læserne
For at deltage i konkurrencen skulle butikkerne nomineres af kunderne, og de læsere, som har skrevet den bedste nominering vinder et halvt års abonnement på Alt for damerne og en parfumegave. I Mercis tilfælde var det Ninna Abildtrup Rasmussen:

- Merci er min modebutik, fordi man får en ærlig og troværdig vejledning, så man ved hvad der klæder en, og hvad der ikke gør. Der er mange lækre mærker og også jævnligt nye til at skabe variation. Marianne og hendes ansatte er positive, friske kvinder, der bruger krudtet på at få kunderne til at se godt ud i stedet for at have travlt med at flashe sig selv. Der er ofte gode tilbud og udsalgsvarer, og man føler sig velkommen, uanset hvor ofte man kun er "oser", skrev hun bl.a. i sin begrundelse for hvorfor Merci skulle deltage i konkurrencen.

Mercis indehaver Marianne fik overrakt prisen torsdag den 12. juni af Alt for damernes chefredaktør Tina Nikolaisen og formanden for Dansk Detail Jørgen Krebs.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062