23948sdkhjf

Butikscentre klar til vækstboom

Landets indkøbscentre gør klar til at øge markedsandelen markant. Der er stor tiltro til, at man kan hente 30 procent, som der før krisen var potentiale for. Men er butikscentrene også klar til den frembrusende discountsektor?
- Vi har en forventning om, at centrene kan nå op på 30 procent, og jeg tror, at det vil ske over fem-otte år, afhængigt af omfanget af investeringer, siger Per Nyborg, indehaver og administrerende direktør i Institut for Center-Planlægning (ICP) til Berlingske Business.

Tro på fremtiden
ICP har netop udgivet sin årlige rapport om butikscentre på mindst 5.000 kvadratmeter og den opgør markedet til 113 centre med et samlet salg i 2013 på 60,3 mia. kr. Det betyder, at den spåede vækst i markedsandel beløber sig til 15 mia. i omsætning.

Hos Steen & Strøm tror kommerciel direktør Claus Tüchsen på fremgangen på 30 procent, og han bakkes op af detailhandelsspecialisten Henning Bahr fra Retail Institute Scandinavia, der dog forventer, at en del planlagte projekter vil trække ud, da krisen har gjort en del større kæder tilbageholdende med store lejemål, trods de lyse fremtidsudsigter.

Som eksempel nævnes Viva-bycenteret i Odense, hvor Steen og Strøm har måtte udskyde åbningen til 2017, og Galleri A i Vanløse, hvor ikke bare projektet, men også byggeriet blev lagt i dvale for halvandet år siden.

Discount + indkøbscentre = ?
Med discountsektoren, der i disse år buldrer frem, og butikscentrene, der står overfor at kunne genoptage deres fremmarch fra før krisen, så melder spørgsmålet om, hvor vidt parterne kan slå pjalterne sammen sig for alvor.

Men her er Per Nyborg og Henning Bahr ikke helt så enige.

Per Nyborg tror, det kan være en god idé nogle steder og oplyser, at tyske indkøbscentre ofte har discountbutikker, mens Henning Bahr er skeptisk og peger på at det er to vidt forskellige verdener, hvor discountbutikkerne er vant til helt andre husleje-niveauer end det indkøbscentrene kan tilbyde.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095