23948sdkhjf

Lakridskongen i fremgang

Den Bornholmske iværksætter Johan Bülow har stor succes med lakridsfirmaet.
Lakrids by Johan Bülow leverer rekordoverskud.

Bornholmskfødte Johan Bülow fortsætter sit lakridseventyr. I det seneste regnskabsår har hans sorte guld genereret et overskud efter skat på 10,4 millioner kroner mod 9,5 millioner kroner i 2012. Det er er det hidtil bedste resultat i virksomhedens historie, der startede i 2007, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Egenkapitalen i holdingselskabet bag er også vokset til 31,3 mio. kr., og der blev ifølge avisen plads til at betale knap 100.000 kr. i udbytte.

Lakrids by Johan Bulow forhandles i specialbutikker herhjemme og via seks egne forretninger i København, Aarhus og Svaneke. Derudover er den bornholmskfødte lakrids til salg i Harvey Nichols delikatesseafdeling og hos Fortnum & Masons i London samt på Chelsea Food Market i New York.

Ifølge ophavsmanden skal kærligheden for lakrids endnu længere ud i verden. Kun 16 lande deler danskernes passion for det sorte slik og det tal skal højere op, mener Johan Bülow, hvis vision er at få hele verden til at elske lakrids, både som slik og krydderi.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.178