Jack & Jones favorit ved VM for reklame
Om tre uger er der VM i reklame, også kaldet Cannes Lions, i Cannes i Frankrig. Her skal årets bedste reklamekampagner kåres. En af favoritterne til at vinde er den danske "Made from Cool"-kampagne fra tøjmærket Jack & Jones.
Det er både blevet til nationale og internationale priser for kampagnen, bl. a. den danske Creative Circle Award og de internationale Eurobest, Epica og Clio Image. Det er som regel disse shows, der kan forudse, hvordan kampagner vil klare sig under VM i reklame.