23948sdkhjf

Søstrene Grene åbner i Paris

Søstre Grene udvider nu netværket af butikker ind over den franske grænse. Søstrene Grene har i dag offentliggør, at de åbner deres første butik i Paris.
Franskmændene har altid været kendt for at gå meget op i deres boliger og indretningen af dem. I dag kunne Søstrene Grene så afsløre, at franskmændene fra d. 6. juni også får mulighed for at dekorere deres boliger med skandinavisk design til en overkommelig pris.

- Jeg er meget stolt over at kunne slå dørene op til Frankrigs første Søstrene Grene her i Paris, som jeg både tror og håber, at franskmændene vil tage godt imod, fortæller franskmanden Matthias Kubiak, der sammen med sin danske kone, Catalina Kubiak, er franchisetager i den franske debutbutik.

Det er det spektakulære, ny anlagte shopping center i det nordlige Paris, Aeroville, som har takket ja til at få Søstrene Grene ind i centret blandt deres 200 butikker.

Søstrene Grenes administrerende direktør, Mikkel Grene kender Frankrig ganske godt, da han siden barnsben har holdt ferie i Frankrig med familien og broderen Cresten Grene, der i dag også er aktiv i virksomhedens ekspansion.

- Min familie og jeg har hentet en stor del inspiration fra de sydfranske markeder til at kunne give kunderne i Søstrene Grene de unikke butiksoplevelser. Det tror jeg også, at franskmændene vil kunne genkende. Dét kombineret med deres store passion for boligindretning og skandinavisk design tror jeg vil drive Søstrene Grene langt på det franske marked, siger Mikkel Grene.

I hælende på Madrid og Tokyo
Direktøren har ro i maven omkring indtoget på det franske marked, små 1300 kilometer nord fra den seneste åbning i Madrid.

- Det er kun halvanden måned siden, vi åbnede butik i den spanske hovedstad, og her er butikken startet så stærkt op, at den spanske franchisetager allerede nu har været ude og kigge på flere lokationer til butik nummer to. Jeg tror, at Paris og senere flere byer i Frankrig har samme potentiale. Vores butikker er meget anderledes end det generelle butiksbillede med dæmpet lys, musik, snoede gange med videre. Det er netop den anderledes butiksoplevelse, der er vores styrke. Ligesom det var tilfældet med Japan og Spanien, har vi oplevet, at interesserede franchisetagere er kommet til os. Det er altid en god start, siger Mikkel Grene.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109