Frisk brød i tre Rema 1000 butikker
Rema 1000's tre butikker i Holbæk vil fremover kunne tilbyde kunderne friskt brød.
Det er blevet en hel trend blandt dagligvarekæderne at sælge friskt brød de seneste år, hvilket går hårdt ud over nogle lokale bagere.
Det nye ved Rema 1000-samarbejdet er derfor, at det er et samarbejde med lokale bagere og ikke en konkurrence.
Rema 1000-butikkerne i Holbæk vil fremover tilbyde kunderne ca. 20 varianter af friskbagt brød og kager.