23948sdkhjf

Muuto sætter vækstspeederen i bund

Siden 2009 har Muuto mere end seksdoblet sit resultat før skat. Nu skruer den danske designvirksomhed op for væksten på fjernmarkeder.
90 procent af Muutos omsætning kommer fra eksport og i dag er den unge designvirksomhed til stede i flere end 1200 butikker fordelt på 50 markeder - fortrinsvis i Europa. Og det er da også i Skandinavien og på markeder som Holland, Tyskland, Frankrig, Schweiz og Storbritannien, virksomheden fortsat forventer at vokse på. Men oveni rettes blikket nu også mod fjernere egne, skriver Børsen.

- Vi er allerede til stede i de fleste lande i Asien og Nordamerika. Nu skal vi blive lige så aktive på de markeder, som vi er i Europa. Vi skal skabe en salgsstyrke, som fokuserer på de fjernere markeder og bringer os tættere på kunderne, så vi på sigt måske får et lager i Asien, siger Kristian Byrge, direktør og medejer i Muuto, til avisen.

Ifølge Børsen har Muuto siden 2009 mere end seksdoblet sit resultat før skat og også i 2013 har virksomheden præsteret et rekordregnskab.

For året, der netop er afsluttet blev resultatet af ordinær primær drift på godt 27 millioner kroner, knap 10 millioner højere end i 2012. Årets resultat før skat ligger med sine 26 millioner kroner også omkring 10 millioner højere end året før.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063