23948sdkhjf

Sportmaster indgår partnerskab med sports app

Sportmaster og et af verdens største motionsfællesskaber går nu sammen i et partnerskab, der skal give danskerne bedre sportsoplevelser.
Sportmaster med mere end 100 butikker og app’en Endomondo med 1,5 mio. danske downloads annoncerer i dag et partnerskab, der vil komme de danske sportsudøvere til gode.

- Vores kunder er vilde med sport, og Endomondos brugere er vilde med at tracke deres motion. Derfor vil dette partnerskab tilgodese de danske sportsudøvere der, hvor det fysiske udstyr møder den digitale verden. Ambitionen er på længere sigt at udvikle individuelle tilbud, der tager højde for folks personlige passion for deres sport, forklarer Christian Lorenz, marketingchef for Sportmaster.

Første fase af partnerskabet betyder konkret, at de mere end 500.000 medlemmer af Klub Sportmaster vil få 6 måneders Endomondo Premium-medlemskab, når de køber sportsudstyr for over 1.200 kr. Det giver en kontant besparelse på 150 kr.

- Vi er rigtig glade for at kunne samarbejde med den førende sportsforhandler i vores hjemmemarked. Halvanden million danskere har downloadet Endomondo til deres mobiltelefon, og gennem samarbejdet kan vi nu tilbyde brugerne nogle særligt fordelagtige tilbud på sportsudstyr, siger Mette Lykke, CEO og medgrundlægger af Endomondo.

Første del af partnerskabet træder i kraft den 9. april. På længere sigt er det planen at udvide partnerskabet til at tilbyde danskerne endnu flere målrettede tilbud. Ved at kombinere Endomondos sociale netværk og forståelse for aktivitets-tracking med Sportmasters erfaring med sportsudstyr kan samarbejdet skabe nye muligheder for brugerne og inspirere dem til en aktiv livsstil med endnu mere sport og motion.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094