23948sdkhjf

Der er stadig plads til en kaffebar mere

To store kæder ser muligheder for at vokse i det kaffedrikkende land Danmark.
Kaffebarer åbner på stribe, og enkelte lukker, men der er stadig masser af plads til at vokse på det danske marked. Det skriver Dansk Handelsblad.

Det mener de to store hurtigtvoksende kæder – danske Baresso Coffee og amerikanske Starbucks, som i Danmark drives af Dansk Supermarked.

Baresso Coffee er landet ældste og største kæde af kaffebarer. For nylig åbnede kæden to kaffebarer henholdsvis på Mols-Linien og i Københavns Lufthavn. Kæden ser trafikknude-punkter som et væsentligt vækstområde.

Med sine to nyåbnede kaffebarer er kæden nu oppe på 44 kaffebarer, og selv om Baresso har fået flere konkurrenter i årenes løb, så mener kommerciel direktør hos Baresso, Anders Wall, at det danske marked for kaffebarer langt fra er mættet.

– Markedet vokser med flere aktører, og de eksisterende styrker deres forretning. Jeg tror ikke, det stopper op foreløbig, selv om det vel flader vel ud på et tidspunkt. Hvis du tager til London, så er der kaffebarer overalt. Der ville være tre gange så mange i Danmark, hvis det skulle være som i England. Det er en meget god indikator for markedet, siger Anders Wall.

Læs mere i Dansk Handelsblad.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078