Interiør-kæde åbnede ny butik i Vejle
Interiør-kæden Decorate Shop slog i påsken dørene op for deres hidtil største butik. Den nye butik ligger i Nørregade i Vejle.
- Vi har to butikker i Aarhus, og en i Silkeborg og i Randers, og har alle steder formået at skabe hype omkring vores butikker, selvom det aldrig har været en målsætning. Det er min kone Mette og pigerne, der har fingeren på pulsen omkring de varer, vi køber hjem. Alt det, vi har i butikken, er ting, vi gerne selv vil have stående derhjemme, og planen er, at butikken skal proppes til med varer. Folk skal få fornemmelsen af, at de ikke fik set det hele, når de går igen, fortæller ejer Morten Broløs ifølge Vejle Amts Folkeblad.
Den nye butik er fyldt med smykker, puder, porcelæn, billeder og andet boligudstyr fra især danske producenter.