23948sdkhjf

Den rette indstilling giver vækst hos My Home

Møbelkæden My Home har på ti år vækstet gevaldigt. Medarbejdernes indstilling fik virksomheden positivt gennem krisen. Og væksten, fortsætter, lyder det fra direktøren.
Det startede som homeparties, derefter satsede man på lagersalg – i dag har møbelkæden My Home 23 butikker på landsplan og direktør Jan Hallas erkender, at selvom man har mærket krisen, så har man aldrig været helt ned og bide i græsset.

- Vi har vækstet en smule hvert år -selv da det gik allermest op ad bakke. Men det sidste halve år er det begyndt at gå rigtig stærkt. Faktisk ser det indtil videre ud til, at der bliver en vækst på 40 procent fra 2013 til 2014, siger han til Randers Amts Avis.

Vejen til succes
Det var oprindeligt Jans Hallas’ kæreste, der i 2004 etablerede My Home med homeparties i privaten i Hornbæk, hvorfra hun solgte møbler importeret via Jan Hallas’ daværende virksomhed Unique Furniture. Det blev så god en forretning, at Jan Hallas valgte at hoppe med på vognen i 2007. Siden er det gået slag i slag fra Homeparties over lagersalg af kinesiske egetræsmøbler til de egentlige 23 butikker i dag.

For Jan Hallas skal årsagen til succesen og den opadgående vækstkurve findes i den dedikerede medarbejderskare og hos kompagnonerne. Selv ejer Jan Hallas nemlig kun godt halvdelen af kæden, mens lokale kompagnoner rundt om i Danmark brænder for deres lokale butikker.

Uden den indstilling var de 23 butikker aldrig kommet så godt ud af krisen som er tilfældet, understreger Jan Hallas.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093