Superbrugs til 50 mio. kr.
I juli rives den gamle arrestbygning i Nordby ned, og første spadestik til en ny Superbrugs tages, fortæller Hans Mathiasen, formand for Fanø Brugsforening.
Ved den seneste generalforsamling fortalte Hans Mathiasen, at brugsens samlede omsætning i 2013 nåede op på 95,4 millioner kroner, hvilket er en fremgang på 2,2 procent siden 2012.
Bestyrelsen betragter fremgangen som meget tilfredsstillende, og Fanø Brugsforening udbetaler omkring 1 million kroner i dividende og Coop plus point til de 2.344 medlemmer. Forretningen skal efter planen indvies den 5. juni 2015.