23948sdkhjf

Zalando introducerer ny leveringsservice i Danmark

Fra marts måned lancerer Zalando Danmark levering til posthuse og pakkebokse rundt omkring i landet. Derved får kunderne en forbedret fleksibilitet i forbindelse med afhentning og levering af deres pakker.
I selve købsprocessen kan kunderne nu vælge mellem enten levering til døren eller til et af de 1200 posthuse/pakkebokse, som findes i Danmark. Mere end 700 posthuse og lokale butikker og kiosker vil være en del af den nye service. Kunderne vil desuden have adgang til 400 pakkebokse (udendørs og indendørs) – døgnet rundt. Det oplyser Zalando i en pressemeddelelse.

-Takket være den nye service har vores kunder nu mulighed for at hente deres pakke i frokostpausen i en kiosk tæt på deres arbejdsplads eller på vej hjem fra arbejde. Endnu engang er vores mål at gøre online shopping så bekvem som muligt for vores kunder, forklarer Michael Lindskog, Manager for Nordics hos Zalando.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089