Når en Spar bliver til MadMarked
Efter at have været købmand i Spar i Lynæs i otte år har Thomas Ingversen valgt at omlægge sin forretning.
Han gik på jagt efter løsninger og fandt frem til den nyetablerede købmandskæde MadMarked på Præstø.
Det nye handelskoncept har været en stor inspirationskilde for Thomas Ingversen, som ønsker at sætte sit personlige præg på butikken.
Jesper Skibstrup, administrerende direktør i MadMarked, regner med at kunne etablere butikker i de lokaler, hvor der tidligere har været Spar-købmænd, og han fortæller, at flere købmænd har udvist interesse i konceptet.