23948sdkhjf

Fornem hæder til dansk møbelbutik

Lerche Design i Odense vandt prisen for bedste ’visual merchandising’, da verdens bedste detailbutikker inden for boligindretning og design for nyligt blev kåret ved en event i Chicago.
Danske Lerche Design kom i fint selskab, da forretningen i Odense modtog den internationale Global Innovation Award for bedste ’visual merchandising’.

”Martin M. Pegler Award for Excellence in Visual Merchandising” hedder prisen helt præcist, og Lerche Design blev valgt som vinder af prisen foran internationale detailbutikker inden for boligindretning, design og livsstil.

- Mie Lerche Bach er super professionel og forstår kunsten at præsentere. Hun ved, hvordan hun gør butikken attraktiv, og hvordan hun kan appellere til shoppernes sanser og følelser. Hun er en forretningskvinde, der forstår, hvad det at drive forretning handler om, og hvordan man skal præsentere butikken i det bedste lys for forbrugeren, sagde Martin M. Pegler ved prisoverrækkelsen.

’Shoplevelser’ tiltrækker kunder fra hele landet
For at deltage i den internationale del af GIA Awards, skal man nomineres, og det blev Lerche design i januar da Branchemagasinet Designbase i samarbejde med International Home + Houseware Association valgte Lerche Design som dansk repræsentant. Indehaver Mie Lerche Bach er selvsagt stolt over prisen.

- Det er en anerkendelse af det, teamet i butikken dagligt gør, og derfor er det med stor glæde, jeg bringer prisen hjem. Samtidig betyder det også meget, at Odense nu bliver sat på Danmarkskortet over interessante detailbutikker, og det kan vi takke Designbase for, lyder det fra Mie Lerche Bach.

Hun kalder, det, hun skaber i butikken, for ’shoplevelser’, og konceptet har gjort butikken i stand til at tiltrække kunder fra hele Danmark.

- Der er ingen tvivl om, at prisen ’booster’ energien i butikken ekstra meget. Hver dag stræber vi efter at være de bedste og give vore kunder de gode ’shoplevelser’, man ellers tager til udlandet for at få. Det er vi nu blevet anerkendt for, og det er vi stolte af, fastslår Mie Lerche Bach.

Om GIA-prisen
GIA prisen blev stiftet i 1999 med det formål at fremme innovation, nytænkning og ekspertise i detailhandlen inden for livsstil og boligindretning over hele verden.

GIA-priserne blev uddelt i forbindelse med International Home + Housewares Show i Chicago. I år deltog 23 butikker fra 22 lande verden over, og blandt de øvrige prismodtagere var Merci fra Paris, Galleria Fiaba fra Italien og TheSuperCool fra Australien, K & Ö HOME fra Østrig, Kookwinkel Bianca Bonte fra Holland og Lakeland fra England.

Den globale GIA-jury består af fire detail/visual merchandising eksperter og syv redaktører og udgivere af fagblande inden for boligindretning og design fra hele verden.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079