23948sdkhjf

Bilka satser på hurtig indkøbstur med ny app

Bilka satser nu på hurtigere og nemmere indkøbsture i varehusene.
Bilka vil hjælpe de travle børnefamilier igennem varehusene på en hurtigere og nemmere måde med lanceringen af en ny indkøbsapp.

Travle familier bruger i højere grad smartphones og tablets til at planlægge deres indkøb med, og nu har Bilka lanceret en indkøbsapp, der hjælper med at få turen gennem Bilka overstået i en fart.

Appen fungerer som en indkøbsseddel, der opdeles automatisk i varekategorier, og listen tilpasser sig turen rundt i netop det Bilka-varehus, som kunden vælger som sit foretrukne. Den viser også, når Bilka kører tilbud på fx Trofasts foretrukne hundemad eller de bedste bleer til Junior, hvis man ønsker at få besked om det.

- Vi har foretaget en række brugerundersøgelser, som indikerer, at en del kunder - særligt mænd - fravælger at købe ind i Bilka, fordi de mener, at det er svært og tidskrævende at finde varerne. Samtidig ved vi, at især børnefamilierne har en travl hverdag, hvor indkøb ofte skal overstås i en fart. Med den nye app kan vi hjælpe kunderne med at spare tid og finde de bedste tilbud, fortæller Hannu Vangsgaard, der er digitalchef i Dansk Supermarked.

Bedre overblik på indkøbsturen
Gennem workshops og tests med bl.a. børnefamilier har Bilka fået input til, hvad der gør det attraktivt at handle i Bilka.

- Vi ved, at især kvinder har stærke præferencer, når det kommer til fødevarer og produkter inden for personlig pleje og rengøring fx shampoo, tandpasta og vaskepulver. Derfor kan indkøbslisten deles mellem alle husstandens indkøbere, så alle kan se og redigere i den samme liste. På den måde er der er ingen undskyldning for at glemme noget eller komme hjem med det forkerte, siger Hannu Vangsgaard.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.104