23948sdkhjf

Billig husleje lokker butikker til Hjørring midtby

Da butikscenteret Metropol åbnede i Hjørring gav det mange tomme butikslokaler i midtbyen. Tendensen er nu ved at vende igen.
Her tre år efter Metropol åbnede i Hjørring begynder der at ske noget med de tomme lokaler i Hjørring midtby. Metropol skaber billig husleje i midtbyen. Det oplyser TV2 Nord.

Huslejen på strøget i Hjørring er begyndt at falde, og det skaber nyt liv i butikkerne.

- Vi er rent faktisk positivt overraskede over den menneskemængde, der er kommet gennem her i løbet af de første 14 dage, siger Claus Schlie, der er indehaver af Hjørring midtbys senest åbnede butik.

Claus Schlie har netop afhændet en sportsforretning i Metropol for i stedet at åbne en ny på strøget. Det har givet en mærkbar besparelse på huslejen.

- For os så er det på bundlinjen, vi kan se tallene, og nu er vi helt nye, så vi har meget fokus på vores omkostninger, siger han.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.101