23948sdkhjf

Årets elev 2013 kåret i KøbmandsHuset

Ved KøbmandsHusets Årsfest 2014 kårede man, for første gang i husets historie, årets elev.
- Vi har rigtig mange dygtige elever i vores kæder landet over - både salgsassistentelever såvel som slagter- og delikatesseelever. De er om nogen vores fremtid, næste generation af medarbejdere og for nogens vedkommende også fremtidens Rigtige Købmænd. I en travl hverdag skal vi huske, at påskønne den store indsats, som eleverne lægger for dagen, derfor har vi taget initiativ til denne kåring, som vi ønsker, at videreføre på samme vis, som vi kårer Årets Købmand i KøbmandsHuset, udtaler direktør Michael Østergård.

Årets elev 2013 blev Jeppe Mathiesen Gindeberg, som er udlært salgsassistent hos Eurospar i Dronninglund. ”Han er vellidt blandt kunderne, god til at lave kreative udstillinger og tage ansvar”, var nogle af de ord, som Jeppe fik med på vejen af sin købmand Anders Dige.

- Jeg er selvfølgelig meget stolt over prisen. Det har altid været mit store ønske, at arbejde i et supermarked, hvor man får ansvar og kan være med til at gøre en forskel. Jeg synes EUROSPAR er en rigtig spændende kæde, og jeg kan godt lide den daglige kontakt til kolleger, kunder og sælgere, udtaler Jeppe.

Med hæderen følger også 1 uges ophold i England, hvor Spar International afholder dette års Future Leaders seminar, med deltagelse af unge talenter fra Spar butikker fra store dele af verden.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.09