23948sdkhjf

JN Computer opgraderer

Det er gået rigtig stærkt for Jens Nørgaard, siden han for tre år siden åbnede JN Computer i Søndergade 30C i Frederikshavn.
Lørdag indtog han og hans personale Almindelig Brands tidligere domicil, Danmarksgade 43.

Her får Jens Nørgaard og de otte ansatte 300 kvadratmeter at boltre sig på. Mere end det dobbelte af, hvad JN Computer hidtil har rådet over nu.

I butikken sælger han kvalitetscomputere af mange slags, servere og printere og anden elektronik. I værkstedet reparerer hans teknikerhold computere, Ipads, Iphones og andre mobiltelefoner for både private og flere større virksomheder.

Jens Nørgaard har været i branchen siden 2000, da han kom i lære som tekniker i EDB Hjørnet i Søndergade, hvor chefen dengang hed Peter Lyster. I 2008 rykkede Nørgaard til EDB Hjørnets nye filial i Hjørring.

Kort efter solgte Lyster EDB Hjørnet, der senere er lukket.

Efter et par år i Hjørring var Nørgaard tilbage i Frederikshavn, nu bag egen disk i Søndergade.

I dag er han også sin tidligere chefs chef.

Lyster er nemlig blevet ansat hos JN Computer sideløbende med, at han passer sin egen forretning, træningscenteret Loop.

Jens Nørgaard ville gerne drage nytte af Lysters kompetencer og fik ham overtalt blive en del af staben som regnskabsansvarlig i JN Computer.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078