SuperBrugsen satte omsætningsrekord
2013 var salgsmæssigt det bedste år for SuperBrugsen i Glyngøre. Omsætningen lød på 50 millioner kr., hvilket er to millioner mere end i 2012.
Resultatet betød et overskud før skat på 476.000 kr. SuperBrugsen i Glyngøre har over de seneste år gennemgået markante ombygninger, der bl.a. har betydet mere lagerplads og en ny flaskeautomat.
I år bliver der dog skruet ned for investeringerne, fortæller Svenning Svenningsen.