Brødhuset er nu i alle Netto-butikker
Nettos friskbrøds-aftale med Kohberg er nu implementeret i samtlige af kædens butikker. Nu udvides sortimentet.
Sortimentschef i Netto, Morten Banke, fortæller at det har været nødvendigt med justeringer undervejs i processen. Det oplyser Dansk Supermarked.
- Vi har blandt andet tilpasset mængden af brød til de enkelte butikker, så der er brød til kunderne på alle tider af døgnet, og så vi samtidig ikke skal smide for meget ud, når dagen er ovre. Der er blandt andet forskel på hvor meget brød, der skal leveres til øst og til vest, så det har krævet nogle justeringer undervejs. I forhold til sortimentet har vi erfaret at især kagerne er populære, og vi udvider derfor sortimentet med flere produkter på det område, siger Morten Banke.