Sportmaster spiller på tre heste
Sportskæden vil fremover have hele tre PR-bureauer til at stå for den fremtidige marketing.
De tre blev valgt efter en udbudsrunde, og sportskæden ser store fordele i den lidt utraditionelle løsning.
- Det integrerede oplæg fra de tre bureauer overbeviste mig om, at her var en vilje og vej til at gøre Sportsmaster endnu bedre, fordi den løbende sparring og den langsigtede strategi vil være synkroniseret, siger marketingchef for Sportmaster, Christian Lorenz.
Planen er at de tre PR-bureauer hver skal byde ind med deres spidskompetencer i samarbejdet. Samtidig fortsætter Sportsmaster samarbejdet med Hjaltelin Stahl vedrørende loyalitetsskabelse hos kunderne via blandt andet sociale medier.
De tre PR-bureauer overtager opgaven efter Brandhouse, der har samarbejdet med Sportmaster siden 2008.