23948sdkhjf

Sorte tal på vej for Premier Is

- Det ser lyst ud, siger direktør Mogens Jønck.
Direktør Mogens Jønck regner med, at Premier Is i Thisted i år kan fremvise et regnskab med sorte tal.

Det er tiltrængt, eftersom Premier Is afsluttede regnskabet for 2012 med et driftsunderskud på 10 mio. kr. Den forgangne sæson 2013 betegner direktøren som noget lysere.

- Det ser lyst ud, må jeg sige, og hvis vi bare får et normalt forår på hjemmemarkedet og ikke som sidste år, hvor der lå snedriver langt ind i april, skal vi nok komme ud med et fornuftigt resultat, siger Mogens Jønck.

Direktøren er ikke endnu i stand til at estimere, hvor stort resultatet bliver, men med to nye kunder i ordrebogen har virksomheden allerede startet årets produktion op.

Noget tidligere end man plejer på fabrikken, og så kan folk jo tænke, hvad de vil, mener Mogens Jønck.

- Når man er i en branche som vores, hvor al magten ligger hos vejrguderne, så er der ingen ting, der er sikkert, men i år er det tæt på, siger han.

Den tidligere produktionsstart har givet overarbejde til virksomhedens fastansatte, men har ikke kastet nye stillinger af sig.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095