23948sdkhjf

Uventet nedtur i landets butikscentre

Landets butikscentre, der ellers har klaret sig forholdsvis bedre gennem krisen end den øvrige handel, lider nu overraskende hårdt under forbrugernes manglende lyst til at bruge penge.
Den negative udvikling tog fart i sidste halvdel af 2013. Det oplyser epn.dk.

De store shoppingcentre har ellers ikke været så hårdt ramt af krisen som den øvrige detailhandel. Men det har ændret sig. Lige nu de store overdækkede indkøbsmekkaer lige så hårdt ramt som alle andre.

- Udviklingen i salget har været skuffende. Vi har set gode tal for økonomien, og der er konstateret en stigende forbrugertillid. Men vi må konstatere, at danskerne fortsat er meget tilbageholdende på indkøbsturen, siger Claus Tüchsen ifølge epn.dk.

Claus Tüchsen er salgs- og marketingdirektør i Steen & Strøm, som administrerer 16 af de største centre herhjemme.

- Vi er ikke hårdere ramt end den øvrige detailhandel, men vi havde håbet på mere. Det tager åbenbart længere tid, før de forbedrede økonomiske konjunkturer og de mere positive forventninger til fremtiden udmønter sig i, at forbrugerne spenderer mere, siger Claus Tüchsen.

Stigende nethandel koster omsætning
En af årsagerne til salgsnedturen er den stigende nethandel.

- Der er ingen tvivl om, at nethandel betyder rigtig meget for omsætningen. Det koster omsætning i butikkerne, og det er meget bekymrende, at flere og flere onlinekøb sker i udlandet. Det trækker handel ud af Danmark, siger Per Nyborg adm. direktør og indehaver af ICP.
Kommenter artiklen (2)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078