Dansk Supermarked køber grund i Gørløse
Det er nu sikkert, at Netto lukker i Gallerierne i Hillerød. Men noget tyder på, at der er en Netto på vej i Gørløse.
- Vi mener, vi kan lave en rigtig god butik, som henvender sig til gørløseborgerne. De har på nuværende tidpunkt ikke har noget sted at handle. Samtidig bliver butikken synlig for folk, der kører forbi, så vi kan helt sikkert fange nogle kunder på vej til og fra arbejde - nogle der kan bruge en Netto der som en god løsning, når de skal handle hurtigt på vejen, fortæller udviklingschef for Netto, Carsten Hadsbjerg ifølge Hillerød Posten.
Netto håber på, at det hele falder på plads med lokalplanen.