Ikea Family går nye veje
En af Danmarks største kundeklubber, Ikea Family, går nu ad nye veje. Fremover kan man bruge sin smartphone som medlemskort, når man handler i et af de fem danske Ikea varehuse.
- Som Ikea Family medlem skal man, udover en masse fordele, naturligvis opleve, at det er nemt og bekvemt at handle i et af vores fem danske varehuse. Derfor er det med glæde, at vi nu kan lancere det digitale kort som en del af vores Ikea app, fortæller Lena Gaarde, marketingchef hos Ikea Danmark.
Ikeas app, og dermed det nye digitale Ikea Family kort, fungerer både på iPhone og Android.