Uddeler: Man skal være aktiv for at overleve
I Dagli’Brugsen Glejbjerg ser man frem til at kunne søsætte et projekt, der handler om at sælge varer over mobiltelefonen eller ved hjælp af andre it-løsninger.
Kunderne er i forvejen meget glade for deres brugs i Glejbjerg, og det har gjort Glejbjerg til topscorer blandt alle 371 butikker i kæden af Dagli’– og Lokalbrugser målt på kundetilfredshed.
Blandt de positive tilbagemeldinger udtales der blandt andet, at medarbejderne er servicemindede, og at butikken har gode åbningstider.