Expedit sætter fokus på den mandlige forbruger
Den danske leverandør af butiksinventar vil bringe manden tilbage til detailhandlen. Det sker på retail-messen Euroshop, hvor Expidit sætter fokus på det uudnyttede potentiale der er i den mandlige forbruger.
Nok ingen – og heller ikke den moderne mand – ønsker de tider tilbage, hvor kønnene levede i opdelte verdener. Han vil have del i sine børns opvækst, og en ligeværdig partner til at dele sine oplevelser med. Men han er stadig en mand. Som både har vundet og mistet.
Expidit vil gerne give manden det mistede tilbage. Ikke på fuld tid, men som små oplevelser, hvor man vender tilbage i rollen som den feterede hersker i sit eget liv.
På Expedits stand på Euroshop vil vi vise, hvordan detailhandlen får manden tilbage. Med udgangspunkt i et univers fra 20’ernes og 30’ernes USA, har de kreeret en butik med eksempler på, hvordan det uudnyttede potentiale i den mandlige forbruger kan realiseres.
- Expedit har været gennem en udvikling de seneste år, der gør, at vi virkelig kan overraske vore gæster på standen, siger CEO Steen Bødtker.
- Fra at være en produktorienteret virksomhed, er vi i dag en partner, der kan matche ambitiøse kæder og brands på både innovation, know-how og kapacitet, uddyber han.
Om Euroshop
Euroshop er en af Nordens førende leverandører af butiksinventar og afvikles hvert tredje år i Düsseldorf. Euroshop er en af verdens største retail-messer målrettet detailhandelen. Der vil være mulighed for at komme i kontakt med de ca. 100.000 gæster fra 90 lande, der besøger de omkring 2.000 stande på messen. Udstillerne er alt fra arkitekter og designere til IT-leverandører, shopfittere, forskellige producenter og konceptudbydere. Alle med det til fælles, at de arbejder med butikken i en eller anden form.
Kilde: Expidit