Få overblik over reglerne i den nye forbrugeraftalelov
Folketinget vedtog inden jul en ny forbrugeraftalelov, der træder i kraft den 13. juni. Loven udvider fortrydelsesretten ved fjernsalg, ændrer på reglerne om forsendelsesrisikoen og øger informationskravene.
Den nye forbrugeraftalelov gennemfører EU’s direktiv om forbrugerrettigheder, der blev vedtaget af Rådet og Europa-Parlamentet i 2011. Direktivet er et totalharmoniseringsdirektiv, og målet med direktivet har været at ensrette forbrugerrettighederne i alle medlemsstaterne. Der har derfor også været meget begrænsede muligheder for nationale særregler i forbindelse med udarbejdelsen af den nye forbrugeraftalelov.
Forbrugeren må prøve varen som i en butik
Loven giver forbrugerne 14 dage til at fortryde et køb via fjernsalg, for eksempel e-handel. Udgangspunktet for reglerne er, at forbrugeren kun må prøve varen, som vedkommende ville få lov til i en butik. Dette skaber en vigtig klarhed, som Dansk Erhverv har efterlyst i flere år, hvor Forbrugerklagenævnet har givet forbrugere ret til at fortryde køb, selvom en vare var brugt. Begrundelsen fra nævnets side har været, at virksomheden ikke i detaljer havde beskrevet, at forbrugeren ikke måtte bruge varen og hvordan.
Problematisk udvidelse af fortrydelsesretten
Trods reglen om, at forbrugerne ikke må prøve en vare mere end i en butik, indeholder forbrugeraftaleloven en ny bestemmelse, der gør, at forbrugerne beholder deres fortrydelsesret ved fjernsalg, selvom varen er brugt mere end blot for at konstatere, om det er den rigtige vare, og om varen fungerer. Dansk Erhverv har gennem hele forløbet opponeret mod denne uklare udvidelse af fortrydelsesretten.
Det er i den forbindelse væsentligt, at forbrugeren – i tilfælde af at vedkommende returnerer en brugt vare – ikke har ret til at få alle sine penge retur. Loven giver den erhvervsdrivende ret til at fratrække et beløb for varens værdiforringelse, inden de tilbagebetaler købesummen til forbrugeren. Det er den erhvervsdrivende, der har ret til at fastsætte beløbet.
Usikkerhed om beregning af værdiforringelsen
Det er fortsat meget usikkert, hvordan virksomhederne skal beregne værdiforringelsen, når de modtager en brugt vare retur fra forbrugerne. Lovens udgangspunkt er, at de erhvervsdrivende skal beregne forringelsen på baggrund af ”den generelle handelsværdi” for varen. Men i Danmark er der ikke generelt et marked for salg af brugte varer fra virksomheder til forbrugere, hvorfor der ikke i udgangspunktet findes en generel handelsværdi.
Loven afviser ikke, at værdiforringelsen kan være 100 procent, men der er ikke nogen klar anvisning på, hvornår det vil være tilfældet. Denne uklarhed, mener Dansk Erhverv, risikerer at føre til en masse klagesager, hvor den erhvervsdrivende har et dårligt udgangspunkt, fordi de risikerer at betale tårnhøje omkostninger, hvis Forbrugerklagenævnet ikke er enig med dem - også selvom uenigheden kun er 100 kroner. Dansk Erhverv er lige nu i dialog med de ansvarlige myndigheder om sagen og vil give nærmere anvisninger på, hvordan værdiforringelsen kan beregnes ved de kurser, som afholdes i foråret. Se mere nedenfor i artiklen.
Forbrugeren får forsendelsesrisikoen ved returnering
I dag bærer den erhvervsdrivende risikoen, hvis en vare bliver beskadiget, når forbrugeren returnerer den som følge af udnyttelse af sin fortrydelsesret. Med den nye forbrugeraftalelov vil forbrugeren fra den 13. juni 2014 bære risikoen. Det vil derfor være forbrugeren, som hæfter, hvis varen forsvinder eller bliver beskadiget i forbindelse med returforsendelsen.
Øgede informationskrav
Forbrugeraftaleloven indeholder allerede i dag en række informationskrav til virksomhederne, men den nye lov øger disse informationskrav. Blandt andet indfører loven en standardfortrydelsesformular, som forbrugeren skal informeres om inden aftaleindgåelsen og have fremsendt umiddelbart efter aftaleindgåelsen.
