23948sdkhjf

Dankortet er gået i sort

Mandag morgen er præget af et omfattende nedbrud i dankortsystemet. Det oplyser Nets.
Klokken 05:15 mistede man forbindelsen til den store datacentral, der driver landets dankortterminaler, da man opdaterede it-systemet bag dankortet. Det har sat det normalt dankortsystem ud af drift. Det oplyser epn.dk.

- Lige nu er situationen den, at vi har nogle problemer med dankort-systemet, der gør, at vores transaktioner ikke går igennem, siger Ulrik Marschall, kommunikationskonsulent hos Nets, til Ritzau ved 7-tiden mandag morgen.

Nets opfordrer derfor, at butikker går over til en såkaldt offlineprocedure. På den måde skulle kunderne ikke opleve de store gener i de almindelige butikker, forklarer Nets.

- Alle arbejder meget intenst på, at få systemet op at køre igen, oplyser Ulrik Marschall, kommunikationskonsulent hos Nets til epn.dk.

Nets har endnu ikke et overblik over, hvornår problemerne er løst.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109