23948sdkhjf

Nu er det muligt at stifte et iværksætterselskab

Fra den 1. januar er det muligt at stifte et iværksætterselskab. Selskabet kan stiftes med en startkapital på mellem 1 og 49.999 kroner.
Indførelsen af iværksætterselskaber, IVS, skal gøre det nemmere at etablere virksomhed i selskabsform i Danmark. Det skriver Erhvervsstyrelsen.

Fordelen ved et IVS er, at det ikke kræver indskud af en større kapital, og samtidig kan man spare op i selskabet og således opbygge selskabskapitalen hen ad vejen. Ejeren hæfter heller ikke med hele sin personlige formue for selskabets drift, som det er tilfældet for en enkeltmandsvirksomhed.

Større krav end til enkeltmandsvirksomheder
Ejerne af et iværksætterselskab skal på den anden side være opmærksomme på, at der stilles større krav til iværksætterselskaber, end der eksempelvis stilles til enkeltmandsvirksomheder. Fx skal et iværksætterselskab udarbejde en årsrapport efter årsregnskabsloven. Årsrapporten skal indberettes digitalt til Erhvervsstyrelsen.

Når et iværksætterselskab er stiftets, skal selskabet registreres i Erhvervsstyrelsens selskabsregister. Registreringen sker ved at indsende en anmeldelse om stiftelsen til Erhvervsstyrelsen. Det koster 670 kr. i gebyr.

Erhvervsstyrelsen har udarbejdet en guide, som skal gøre det nemmere for iværksættere at vurdere, om et iværksætterselskab er en god selskabsform for netop deres virksomhed.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063