23948sdkhjf

Irma og Rema 1000 har de mest loyale kunder

Vores kunder sætter pris på lokal nærhed. Det vurderer Rema 1000s adm. direktør, Henrik Burkal, som kunne lukke 2013 med en fornem topplacering på listen over dagligvarekæder med de mest loyale kunder.
Til trods for Rema 1000 er en discountkæde.

”Discount med holdning”. Det er ifølge adm. direktør Henrik Burkal svaret på, hvorfor Rema 1000 kunne stemple ud af 2013 som dagligvarekæden med de næstmest loyale kunder – kun overgået af Irma.

- Hver eneste dag knokler alle vores købmænd og deres medarbejdere for at levere høj kvalitet til de skarpeste priser. Discount handler nemlig for os om at sælge omkostningseffektivt samtidigt med, at varernes kvalitet og kundeoplevelsen er i top, siger adm. direktør Henrik Burkal, Rema 1000, som også understreger:

- Vores gode resultater i 2013 skyldes ikke enkelte tiltag, men er frugten af mange menneskers indsats over mange år, både i butikkerne og i baglandet.

I dag arbejder ca. 7.600 mennesker i Rema 1000 i Danmark, og dagligvarekæden vokser med ca. 700 mennesker hvert år. Der er aktuelt 248 butikker i kæden.

Nærhed er service
Prisen som dagligvarekæden med de næstmest loyale kunder varmer Henrik Burkal. Kundetilfredshed og nærhed ligger nemlig højt på værdilisten.

- Set med forbrugernes øjne handlede 2013 ikke kun om dagligvarer til fornuftige priser og høj kvalitet. Det handler også om, at vores øverste chef, kunden får en enklere hverdagslogistik, fordi kunden kan stole på, at han/hun kan få de ønskede varer i en ordentlig kvalitet – hver dag hele dagen. Fokus på dette styrkes gennem den lokale Rema 1000 købmands nærhed, siger Burkal.

Modsat de fleste andre discountkæder, er hver enkelt REMA 1000 butik drevet af en selvstændig købmand. Og det er en af årsagerne til, at Rema 1000 er så højt rangeret på forbrugernes liste over dagligvarekæder, de gerne vil være loyale over for.

- Når man er selvstændig købmand, ved man, at ens levebrød hænger sammen med, at der er kunder i butikken. Vi har en masse fantastiske købmænd og medarbejdere, som brænder for at drive dagligvarebutik, og som derfor gerne går den ekstra runde i butikken for at gøre kundens oplevelse god.

BrancheIndex Dagligvarer 2013 er en ny undersøgelse foretaget af Loyalty Group blandt 3900 kunder i de danske dagligvarekæder.

Henrik Burkal og Rema 1000 lykønsker Irma for den fornemme placering helt i top.

- Jeg har stor respekt for Irma. Ligesom Irma ligger i en liga for sig selv inden for supermarkederne, så arbejder vi for, at Rema 1000 skal ligge i en liga for sig selv inden for discount.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109