Plan klar for drive-in bager
Lagkagehusets planer om at åbne en drive-in bager i Kolding er nu tættere på at blive til virkelighed, efter at forslaget til lokalplanen er blevet godkendt af plan- og miljøudvalget.
Hvis det går som forventet, kan Lagkagehuset efterfølgende gå i gang med drive-in bageren, som bliver placeret i lokalerne på hjørnet af Sydbanegade og Kongebrogade.
Her ligger der på nuværende tidspunkt en Shell-tankstation, som skal rives ned og erstattes af en Rema 1000 dagligvarebutik.