23948sdkhjf

Danskerne vil bytte julegaver for 229 millioner

Lidt mere end hver tredje dansker byttede en eller flere julegaver sidste år. Det viser en undersøgelse fra Dansk Erhverv, som regner med, at billedet bliver det samme i år.
Sidste år byttede 34 procent eller lidt mere end hver tredje dansker en eller flere julegaver. Det viser en undersøgelse, som Interresearch foretog for Dansk Erhverv i februar 2013.

Der er meget stor forskel på, hvor mange julegaver, der blev byttet, men i gennemsnit byttede hver dansker 4 procent af sine julegaver. Dansk Erhvervs julehandelsanalyse estimerer, at julegavesalget i 2013 lander på cirka 8 milliarder kroner, og det svarer derfor til, at der vil blive byttet for cirka 229 millioner kroner julegaver i år.

- Hvis hver dansker, ligesom sidste år, kommer til at bytte 4 procent af sine gaver, svarer det til, at der vil blive byttet gaver for 229 millioner kroner, når butikkerne slår dørene op igen efter jul, siger Lone Rasmussen, markedschef i Dansk Erhverv.

- Vi regner med, at billedet fra sidste år gentager sig, og at hver tredje dansker kommer til at bytte en eller flere julegaver. Derfor er det en god idé at orientere sig i de gode bytteråd, inden man køber sine julegaver. Dermed undgår folk at stå med en gave, de ikke kan få byttet eller, at de på anden måde kommer galt af sted, siger Martin Jørgensen, advokat hos Dansk Erhverv.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095