23948sdkhjf

Interiør Møbler – skader for millioner efter stormen

Butiksejer Marianne Villadsen er blevet hårdt ramt af oversvømmelserne på havnekajen i Nørresundby.
Sandsække var ikke nok, da vandstanden steg i Limfjorden. Det gik hårdt ud over butikken Interiør Møbler i Nørresundby. Det oplyser TV2 Nord.

- Jeg så for første gang skaderne her til morgen, og de var enorme. Der lå vand over alt på gulvet, og alle møbler var våde og lugtede af saltvand, fortæller Marianne Villadsen, der ejer Interiør Møbler på havnekajen i Nørresundby.

Inventar for mindst to millioner kroner er ødelagt.

- Lige nu har jeg det rigtig trælst. Det hele virker uoverskueligt, men vi bliver nødt til at tage fat, få ryddet op og få fjernet alt vand, fortæller Marianne Villadsen.

- Vi må tage problemerne, som de kommer. Jeg tror, at alt gulv skal brækkes op, og så må jeg sælge alt inventar til et kæmpe vandskade-salg, siger Marianne Villadsen.

Marianne Villadsen har haft butikken i over 14 år. Det er første gang, at butikken er blevet totalt oversvømmet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096