23948sdkhjf

SuperBrugsen lancerer fremtidens tilbudsavis

SuperBrugsens nye digitale tilbudsavis er den første af sin slags og vil forandre forbrugernes indkøbsmønster ved hjælp af nye funktioner, øget anvendelighed og personlig tilpasning.
Først kom de såkaldte ”bladre-pdf’er” som alternativ til den kendte tilbudsavis af papir, og nu sker det digitale gennembrud for alvor. SuperBrugsen har i samarbejde med reklamebureauet Republica udviklet en helt ny form for tilbudsavis – tilpasset den moderne forbrugers hverdag og medievaner.

SuperBrugsens nye digitale tilbudsavis er godt nyt til de 71 % af danskerne, der hver uge orienterer sig om aktuelle dagligvaretilbud og ekstra godt nyt til dem, som foretrækker at gøre det digitalt. Den nye digitale avis råder bod på bladre-pdf’ens begrænsninger og tilbyder samtidig en række forbedrede og nye funktioner.

Med et elegant interface sættes der fornyet fokus på både inspiration og brugervenlighed – ikke mindst på mobilen. Slut med at bakse med en nødtørftig zoom-funktion eller skrive indkøbslisten i hånden. Med den nye tilbudsavis kan forbrugeren nemt og hurtigt navigere og sortere i ugens tilbud, oprette en indkøbsliste med et klik og dele listen med andre i husstanden ved hjælp af både mail og SMS.

- De gammeldags ’bladre-pdf’er har et utal af begrænsninger, som bliver tydeligere i takt med, at mobiltelefonen vinder frem som det primære medie. Læseoplevelsen er ikke i top. Avisen udnytter slet ikke de digitale muligheder. Derfor besluttede vi at gå en ny vej, siger kundestrømschef i SuperBrugsen, Martin Dalsgaard.

Målet med den nye tilbudsavis har blandt andet været at forbedre brugeroplevelsen og tilbyde forbrugerne et værktøj, der giver reel værdi i hverdagen. Funktioner som aktiv kategorifiltrering, digital indkøbsliste og muligheden for at dele med andre vil gøre dagligdagen nemmere at planlægge, hvad enten man er tilbudsjæger eller helt almindeligt interesseret i at orientere sig, finde tilbud og få inspiration til maden.

SuperBrugsen har lyttet til forbrugernes ønske om større fleksibilitet og mere inspiration. Interfacet er indbydende, og man kan nemt sortere i ugens tilbud – også på mobilen.

- Den nye digitale tilbudsavis er for alle med en smartphone. Vi har rustet både forbrugerne og os selv til en digital fremtid, hvor det ikke er nok at være til stede på nettet.

Det skal være bekvemt og tilføre værdi, og den visuelle oplevelse skal være i orden.

- Jeg tror på, at vi har sat kursen for, hvordan man får vist sine tilbud i fremtiden. Og vi tør godt stole på, at den nye tilbudsavis vil blive brugt flittigt, netop fordi den som redskab giver næsten alle fordelene uden ulemper. Jeg tror for eksempel ikke, vi er så langt fra en verden, hvor tilbudsavisen er personlig, og hvor du først og fremmest ser de varer, der er mest relevante for netop dig, siger Martin Dalsgaard.

SuperBrugsens nye digitale tilbudsavis gik i luften med en såkaldt ”soft launch” tidligere på året, og i kølvandet kom en række lovende forbrugertests. Og de første brugere har da også allerede meldt sig. Indtil videre bruger mere end 20.000 ugentligt den nye tilbudsavis og dét stort set uden, at avisen er blevet markedsført. Men der kan alligevel godt gå lidt tid, før avisen for alvor bliver en integreret del af forbrugernes indkøbsmønster.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14