23948sdkhjf

Kølediske skal levere fjernvarme på Frederiksberg

Frederiksberg vil undersøge, om overskydende varme fra kølediskene i supermarkederne kan bruges i fjernvarmesystemet.
Om et år eller to kommer en del af varmen i radiatorerne på Frederiksberg måske fra kølediskene i det lokale supermarked. Frederiksberg Forsyning vil undersøge, om det er teknisk muligt og rentabelt at koble overskydende varme fra køle- og frysediske på det lokale fjernvarmenet.

- Hidtil har det ikke været økonomisk og teknisk interessant, men nu er varmeforsyningen kommet under pres, så vi har brug for flere varmekilder. Med den begrænsede plads i hovedstaden kan vi ikke stille solvarmeanlæg op, sådan som mange varmeværker i provinsen gør - med god plads og billig jord. Derfor får vi undersøgt nærmere, om vi lokalt kan udnytte den varme, som opstår ved store køleanlæg i de mange butikker i byen – ligesom vi alle kender det hjemme fra køleskabet, der udsender varme på bagsiden, siger Nils-Ole Heggland, der formand for Drifts- og Forsyningsudvalget og Frederiksberg Fjernvarme.

I Skjern blev Super Brugsen i februar i år den første danske dagligvarebutik, som leverer overskydende varme til det lokale fjernvarmenet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.088