LA'VI Design åbner specialbutik
For 12 år siden skabte Lars og Malene Villadsen engrosvirksomheden LA'VI Design, men i begyndelsen af november besluttede de to ejere at lave det tidligere showroom på Dalbyvej 80 om til butik.
- Vi synes, det er synd, at der er blevet færre specialbutikker men flere store kæder med de samme varer. Derfor vil vi skabe en butik, som ikke udelukkende er en gængs, strømlinet, sort/hvid forretning, fortæller Lars Villadsen.
I den nye butik vil kunderne bl.a. kunne finde håndlavet brugskunst fra Asien og møbler opkøbt fra lukkede forretninger.