BoConcept og VisitDenmark i fælles eksportfremstød
En julekampagne i 43 lande skal skabe øget trafik i BoConcepts butikker og øge kendskabet til Danmark som feriedestination.
- I detailbranchen er det væsentligt at skabe trafik. Det er en afgørende forudsætning at få trukket kunder ind i butikkerne, og VisitDenmarks online koncepter, herunder konkurrencer på de sociale medier, har givet os adgang til at nå flere og nye kunder, fortæller area marketing coordinator i BoConcept, Trine Nørgaard Slot, til Markedsføring.dk.
Kampagnen med sloganet ” Take less – give more ” kører i 43 lande og har desuden Anthon Berg og Tivoli København som partnere. Som led i kampagnen afholdes en international konkurrence, hvor hovedpræmien er nytårstur for to personer til København med fem overnatninger på Tivoli Hotel & Kongrescenter.