23948sdkhjf

Utraditionelt samarbejde i nyt opgaveformat

Nyt format for priskonkurrencer anvendes første gang i opgaven, hvor arkitekter og detailhandlere i fællesskab skal give bud på, hvordan man skaber bæredygtig shopping i bykernerne.
Arkitektforeningen har udviklet et hurtigt og enkelt koncept for prisopgaver. Formålet er, at arkitekter i samarbejde med andre faggrupper skal bidrage til en politisk debat med nye overraskende løsninger på aktuelle samfundsproblemer.

På Arkitektforeningens MAA-konference den 1. november blev det nye prisopgaveformat lanceret. Arkitektforeningens formand Natalie Mossin og adm. direktør i De Samvirkende Købmænd John Wagner udskrev her prisopgaven: Hvordan skaber man bæredygtig shopping i bykernerne?

Prisopgaven skal munde ud i innovative ideer til, hvordan man bedst styrker detailhandelens vækst og forbedrer livet i de danske byer til glæde for os alle sammen.

Arkitekter i samarbejde med andre faggrupper
Arkitektforeningen har udviklet et hurtigt og enkelt koncept for prisopgaver. Formålet er, at arkitekter i samarbejde med andre faggrupper skal bidrage til en politisk debat med nye overraskende løsninger på aktuelle samfundsproblemer.

Arkitektforeningens nye format for prisopgaver er et resultat af foreningens task force 'Rum for vækst', der har til formål at se på arkitekternes bidrag til den nye vækstdagsorden. Med nærværende prisopgave ønsker Arkitektforeningen således at sætte nye rammer om arkitekters samfundsansvar.

Prisopgaven er et politisk redskab og vil blive udskrevet i samarbejde med andre faglige organisationer med udgangspunkt i en aktuel politisk debat. Besvarelserne skal være konkrete og hurtige bud på løsninger af samfundets udfordringer og kunne munde ud i konkret lovgivning, offentlige investeringer eller nye måder at tænke politik på hos beslutningstagerne.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078