Forbrugertillid er den grad af tillid, som forbrugere har til deres egen købekraft og til landets samlede økonomi på et bestemt tidspunkt. Hvis tilliden er lav, betyder det, at folk hellere vil spare penge op end at bruge dem (Arkivfoto). Foto: Maria Albrechtsen Mortensen/Ritzau Scanpix

Dansk økonomi er grundlæggende i balance. Der er ifølge Nationalbanken udsigt til pæn vækst, fortsat høj beskæftigelse og lav, stabil inflation de kommende år.

Alligevel føler danske forbrugere sig mere usikre på fremtiden.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at forbrugertilliden faldt til minus 15,5 i marts.

Dermed er forbrugertilliden faldet løbende i årets første tre måneder.

Det er ifølge Danmarks Statistik det laveste niveau i to år. Og ikke siden 1980'erne har niveauet været så lavt som nu.

Faktisk skal vi tilbage til 1982, forklarer Louise Aggerstrøm Hansen, der er chefanalytiker og privatøkonom i Danske Bank.

- Altovervejende skyldes det, at folk er rigtig bekymrede for, hvad der foregår ude i verden lige nu, siger hun.

Det bakkes op af cheføkonom ved Dansk Erhverv Tore Stramer.

Han peger på, at det er helt nærliggende, at risikoen for en større handelskrig med USA har øget bekymringsniveauet hos de danske forbrugere.

Siden USA's præsident, Donald Trump, tiltrådte embedet i januar, har han indført told på en lang række varer fra blandt andet Kina, Mexico og EU.

- Med Trump i Det Hvide Hus og de udmeldinger, der kommer, så er usikkerheden bare ekstraordinært stor i øjeblikket, siger Tore Stramer.

Forbrugertilliden viser, hvordan befolkningen ser på den nuværende og fremtidige økonomiske situation for både familien og Danmark.

En negativ forbrugertillidsindikator er et udtryk for, at danskerne ser negativt på den økonomiske situation nu og det kommende år.

Når usikkerheden er stor, er der mange, der vender skråen en ekstra gang, inden de går ud og køber, forklarer Tore Stramer.

Det har den konsekvens, at der kommer færre penge rundt i samfundet, uddyber cheføkonomen.

- Det kan gå ud over beskæftigelsen og gøre, at kasseapparaterne står stille ude i de danske butikker, så får vi en form for lavkonjunktur i en indenlandsk økonomi. Og det skal vi jo helst undgå, siger han.

Det er dog værd at holde fast i, at forbruget foreløbig har udviklet sig fornuftigt i starten af året, og at pilen trods alt forsat peger op, lyder det fra Dansk Erhverv.

Et lyspunkt er også, at tallene ikke ser lige så negative ud, når folk vurderer deres egen privatøkonomi, siger Louise Aggerstrøm Hansen.

- Det er trods alt også det, der er ret afgørende for, hvor mange penge vi går ud og bruger.

- Og hvis man kigger mere nøgternt på økonomien og danskernes privatøkonomi, så er jeg lidt mere rolig, især når vi kigger et år frem, siger hun.

Men chefanalytikeren deler danskernes bekymring.

- Hvis danskerne skal genvinde tilliden til økonomien, skal der noget mere ro på og mere vished om de mange ubesvarede spørgsmål som for eksempel handelskrig, siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Hos Dansk Erhverv afventer Tore Stramer også, at Trump "smider terningerne, så vi har noget at forholde os til".

- Jeg håber jo på, at vi undgår en stor, bred handelskrig med USA.

- Sker det, så tror jeg også, at vi lige så småt vil vende tilbage til normalen, hvor danskerne igen vil skrue lidt op for forbruget og lidt ned for bekymringen, siger han.

/ritzau/