23948sdkhjf

Dansk virksomhed vil løfte onlinesalget af møbler

Mange søger efter møbler på internettet, men et fåtal foretager købet online. Det er et stort problem for branchen, mener danske Cylindo, som blandt andet har møbelgiganten Steelcase blandt kunderne.
- Møbelbranchen er i dag, hvor tøj og sko var for ti år siden. Ikke ret mange ville på det tidspunkt købe deres næste par sko online. Branchen løste problemet med nye returneringsmuligheder. I dag er tøj og sko nogle af de produkter, der konverterer bedst online.

Det siger Janus Jagd, CEO i den københavnske virksomhed Cylindo, der vil løfte onlinesalget i møbelbranchen. Virksomheden har over de sidste fire år opbygget en omfattende viden om, hvordan spilteknologi kan anvendes til at forbedre shoppingoplevelsen online. Den viden og ekspertise skal nu bruges i møbelbranchen.

- Møbelindustrien er en 330 milliarder dollar stor industri, der kæmper en hård kamp for at sikre online succes. Mere end 70 procent af alle forbrugere søger efter møbler online, men kun 3-4 procent fortager købet online. Et stort problem for branchen er evnen til at præsentere produktet online godt nok til, at forbrugeren er parat til at træffe købsbeslutningen online. Det problem kan løses med vores visualiseringsteknologi – jo bedre du som forbruger kan opleve og føle et produkt online, jo mere parat er du til at fortage transaktionen online, forklarer Janus Jagd.

Den danskudviklede koncept blev sidste år lanceret under navnet Lovemyhome, men trods navneskiftet er missionen den samme: At flytte møbelsalget fra offline til online ved hjælp af bedre produktvisualisering. Softwaren er udviklet i tæt samarbejde med ledende forhandlere og producenter som Steelcase og Bolia, og ifølge Janus Jagd vil Cylindo i løbet af kort tid offentliggøre aftaler med andre ledende aktører i både Skandinavien og USA.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078