Vila og Neye rykker ind i City Syd
Det er en smal sag at finde nye lejere til tomme butikslokaler i City Syd i Aalborg.
Kæder og konceptbutikker står i kø for at etablere sig i Aalborg Storcenter.
- Da centeret udvidede med en helt ny gade i 2012, havde vi allerede lejet alle butikkerne ud flere måneder før åbningen. Det var dengang, som nu, et godt mix af både store og små lejere, der ønskede at etablere sig på det nye centerstrøg, siger Klaus Flensted, statsautoriseret ejendomsmægler fra Colliers i Aalborg.
Klaus Flensted bekræfter at interessen fortsat er stor.
- Vi får stadig mange henvendelser fra butikker, som ønsker at få foden inden for i Aalborg Storcenter.