23948sdkhjf

Ny pulje skal styrke effektivitet og kundeservice hos selvstændige købmænd

KFI Købmandsfonden lancerer nu den nye uddelingspulje Digital Samtale i Butik, der giver købmændene mulighed for at søge om støtte til en ny digital løsning i butikken

I en travl hverdag, hvor butikken skal driftes, stå knivskarpt og samtidig levere god kundeservice, bliver der brugt unødvendig tid og skidt på at komme i kontakt med sine kollegaer på tværs af butikken. Derfor kommer KFI Købmandsfonden med en løsning, som skal lette arbejdsdagen og minimere tidsspild for de selvstændige købmænd. 

KFI åbner en ny uddelingspulje på 10 mio. kr., der gør det muligt for købmændene at søge om støtte på op til 75 pct. af udgifterne til en digital løsning, der kan afhjælpe personalet i landets selvstændige købmandsbutikker med besværet ved at ringe til kollegaer, lede efter dem i butikken eller have ubemandede afdelinger med ventende kunder. Med et nyt digitalt kommunikationssystem bliver den daglige kommunikation i butikkerne nemmere og mere effektivt. Det skriver de i en pressemeddelelse.

Puljen er blevet til i samarbejde med Delfi Technologies, som er en global løsningsleverandør, der har specialiseret sig i softwareløsninger inden for elektroniske hyldeforkanter, håndterminaler, POS- og printløsninger.

En "win win" 

Den digitale løsning består af et trådløst system, hvor butikspersonale kan kommunikere direkte via head-set – både sammen og med kunderne via trykknapper (kaldestationer). På den måde vil løsningen forbedre kundeservice, problemløsning og produktivitet i butikkerne og dermed skabe en mere effektiv og kundeorienteret forretning.

- Head-sets skal ses som et hjælpemiddel for de butiksansatte, som gør, at både personale og kunder kan få den nødvendige hjælp i butikken hurtigst muligt. Muligheden for at komme i kontakt med sine kollegaer gøres nemmere, ligesom det også bliver nemmere for kunderne at få fat i en medarbejder via kaldestationerne. Det er ganske enkelt en win win for butikspersonale og kunder, lyder det fra Terje List, adm. direktør i KFI Købmandsfonden.

Den nye head-set løsning er blevet testet med "stor succes," som det formuleres, i udvalgte butikker, og nu er håbet at få løsningen udbredt til de resterende butikker, så også de kan få glæde af de mange fordele, der følger med løsningen. Den nye uddelingspulje skal give butikkerne bedre mulighed for at få løsningen implementeret ved at dække størstedelen af udgifterne til de intelligente head-sets. 

Og det ser ud til, at der er interesse fra de selvstændige købmænd. For puljen var knapt nok åbnet, før de første ansøgninger tikkede ind. 

Fakta om KFI Erhvervsdrivende Fond

  • KFI Købmandsfonden er et binavn til KFI Erhvervsdrivende Fond, tidligere Købmændenes Finansieringsinstitut. 
  • KFI Erhvervsdrivende Fond har eksisteret siden 1955 og arbejder for at styrke de selvstændige købmænds position i Danmark. Det gør de ved at stille lejemål, finansielle ydelser og uddelinger til rådighed for købmændene. 

Artiklen er en del af temaet Dagligvarer.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078