23948sdkhjf

Arla åbner supermejeri

Mejerigigantens nye mejeri ved London er nu i drift og skal give Arla en afgørende fordel på det britiske marked.
Mejeriet ligger vest for London i byen Aylesbury, og det er intet mindre end verdens største mejeri med en potentiel kapacitet på 1,3 mia. liter mælk om året. Samtidig er mejeriet så moderne, at Arla har formået at sænke enhedsomkostningerne med 30 procent sammenlignet med koncernens næststørste mejeri. Det skriver Jyllands-Posten.

Arla har dog ingen illusioner om at få det nye mejeri op på fuld kraft foreløbig, men efter en række testkørsler de seneste måneder, kunne man tirsdag sende de første produkter ud til forbrugerne, og målet er at nå en produktion på 1 mia. liter mælk om året.

Mejerilukninger i sigte
Med åbningen af Arla Aylesbury sætter Arla samtidig er frontalangreb ind mod koncernens britiske konkurrenter. Det betyder nemlig en stor overkapacitet af mælk på det britiske marked, som kan resultere i mejerilukninger.

- Det er muligt, men jeg kan garantere, at det ikke bliver os, der kommer til at lukke mejerier, siger Arlas britiske topchef, Peter Lauritzen, til Jyllands-Posten.

At Arla har ganske godt fat i det britiske marked, viser 2012-regnskabet for det britiske datterselskab. Her steg omsætningen med 23 procent til 15 mia. kr., og fremgangen er fortsat ind i 2013. Til gengæld slider den hårde konkurrence på bundlinjen, hvor overskuddet før skat faldt fra 315 mio. kr. til 70 mio. kr.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078