23948sdkhjf

Mash – bedst i London

Den danske bøf-succes Mash er blevet kåret til Londons bedste restaurant.
Ved London Lifestyle Awards 2013 tog Mash prisen hjem som årets restaurant i London. Det oplyser Politiken.

Restauranten Mash, som ligger i lokalerne bag Picadilly Circus åbnede i London i november 2012. Mash havde en invistering på over 100 millioner kroner i ryggen fra Copanhagen Concepts.

- Vi har en stor restaurant med plads til 350 gæster, så vi har fået mange igennem i løbet af det sidste år, siger medejer og direktør Peter Trauboth til Politiken.

- De nævnte, at vi har Londons bedste service. Og så er vi meget skarpe på vinsortimentet med både en nordisk mester og europamester. Vi får også kommentarer på lokalet. At det er spektakulært, siger Peter Trauboth om restauranten, der ligger i Regent Palaces gamle ballroom.

Tanker om at ekspandere
Succesen får Peter Trauboth og co. til at ville videre ud i verdenen.

- Vi har længe gået med tanker om at ekspandere. Og vi vil meget gerne gøre det i London, men vi kigger også på Tyskland. Vi har ikke ambitioner om bare at være London eller Danmarks bedste steakhouse. Vi vil være Europas bedste steakhouse. Det synes vi, produktet kan bære. Og sådan en pris her giver endnu mere ballast i forhandlinger med kommende udlejere, siger Peter Trauboth.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078