23948sdkhjf

Detailsalget går igen tilbage

Nye tal fra Dansk Statistik viser, at detailsalget i Danmark er gået tilbage for tredje måned i træk.
Danskerne holder stadig igen med at gå på indkøb. Det viser nye tal fra Dansk Statistik. Detailsalget i september faldt 0,3 pct. i forhold til salget i august, det oplyser business.dk.

I august så man et fald på 0,1 pct., mens det i juli var et fald på 0,6 pct.

Privatøkonom i Danske Bank Las Olsen er ikke bekymret over udviklingen. Han mener stadig, at privatforbruget langsomt er på vej op.

- Tallene gør os reelt ikke meget klogere på udviklingen i forbruget. Detailsalgsindekset er faldende, men det har det været i årevis. Under krisen har detailsalgsindekset udviklet sig væsentligt mere negativt end privatforbruget og derfor ikke været nogen særlig god indikator for den samlede økonomiske udvikling, siger Las Olsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094